Tilbage             "Den sidste aktion" side 203             Frem   Kommentarer: Hvis Ole Hans Jensen virkelig har brugt 20 år af sit liv på at arbejde med "Dobbeltmordsagen", har han spildt sit liv. Det er et faktum, at Ole Hans Jensen hvert år i mange år den 19. februar har skrevet en artikel på sin umulige hjemmeside med et sammenkog af, hvad andre har skrevet om mordet i bøger, aviser og tidsskrifter. Ole Hans Jensens beretning har skiftet indhold talrige gange. Det var aldrig den samme historie, man fik, men altid det sidste, han tilfældigt havde hørt eller læst i et populærmagasin. Morderne har skiftevis været angivet som indbrudstyve, tidligere modstandsfolk eller "varulve". Først i løbet af år 2005 opfandt Britt Bartenbach "datteren Helle". Britt havde set hende i et drømemesyn, og da hun vågnede om morgenen, troede både hun og Ole Hans Jensen, at hun var blevet "clauirvoyant", og parret begyndte af efterlyse "Helle Jacobsen" på deres hjemmeside og i deres såkaldte "lokal-"radio. Ægteparret Jacobsen var barnløse. Inger Margrethe Jacobsen kunne ikke få børn. Alligevel tror de to tåber i andelslejligheden på Falkoner Allé, at der er en datter. Efter dette drømmesyn tager fantasien først rigtigt fat i de de to invalidepensionister med skrivekløe. Og da 4-5 af de svindlere og plattenslagere, som parret omgiver sig med, oven i købet kan bekræfte, at der var en datter, og at hun hed Helle, løber fantasien først rigtigt løbsk med dem. De får endog tre af deres tilsyneladende senil-demnete venner til at underskrive skriftlige "erklæringer" om, at der har mødt "Helle Scheel Jacobsen" i Argentina og ander steder. Til sidst bliver Britt Bartenbach så overbevist om ægteden af sin egen opfindelse, at hun selv tror, hun har mødt Vilhelm Jacobsen flere gange mens hun boede i Dandenogn, en forstad til Melbourne i Australien.